Et album om dagen - Iron Maiden (!) - Seventh Son Of A Seventh Son

Frem til sommer lytter jeg mig gennem min LP samling. LP'erne er ikke sorteret og jeg starter i den ene, venstre, ende og bevæger mig gennem alt - uden overspring og undtagelser. Som minimum et album om dagen.

Coveret fra dagens første album publiceres her på siden. En musik/album/cover/nu-er-det-snart-sommer-kalender. Eller det-er-stadig-far-der-bestemmer-lidt-endnu-barsels-kalender. Jeg forventer det bliver både grumt og groft og gevaldig rart - en tour de force gennem en hel del afskygninger af mit liv med vinyl. Mine albums er ikke alene musik. Jeg kan mægtig godt lide billeder, design og grafik. Det er en helhed der pakkes ud, studeres, afstøves og fysisk knitrer. Og fordi coveret har været en del af oplevelsen og kan rumme alle tonerne fra indholdet ved et enkelt blik, er det så hulens oplagt at vise den side frem.

Som det allerførste, dog, vil jeg helt helt helt tilbage og lægger ud med det ene (det andet har jeg givet væk i gave på et tidspunkt) af mine to aller første albums. En drabelig sag for en 12-årig ung knægt købt i Fona i det gamle Ballerup Center.

Indlægscoveret med tekster er sprættet op, da Eddie skulle føres over på det skateboard jeg sammen med August og Frede havde lavet i sløjd. Der er også stearinrester fra et halvhjertet forsøg på et black alter på værelset på Møllebakken i Brønshøj på nogle af teksterne. Gud ved om alteret egentlig var grunden til at min søster en gang kom hjem med et afstøbning af et kranium hun havde haft med gennem røngten i en polsk lufthavn...? Iron Maiden - Seventh Son Of A Seventh Son lyder ret harmløst i dag - og på en underfundig måde også federe. Moonchild er dog stadig mit klare favoritnummer med aner til en sær sammenblanding af halfester i Stenløse og Michael Ende's fortælling om Bastian.

Jeg blev aldrig rigtig helt metal-fan.